BLIV MEDLEM 3600MARATHON.png

§1. Medlemskabet
Et medlemskab er personligt og kan ikke benyttes af andre end medlemmet. For at kunne fastslå medlemmets identitet opbevares medlemmets personoplysninger i en database, til hvilken kun ansatte hos 3600marathon har adgang. Ændringer i persondata, som f.eks. navn, adresse, telefonnummer, e-mail m.m. skal øjeblikkeligt meddeles til 3600marathon. 
3600marathon opbevarer IKKE kreditkort oplysninger af nogen art og har heller ikke adgang til sådanne på nogen måde.


§2. Varighed
Medlemskabet fortsætter indtil det opsiges i henhold til §5. 
Det er ikke muligt at få delvis eller samlet refundering af forudbetalte medlemskaber. 


§3. Indmeldelse og betaling
Ved oprettelse af medlemskab betales første abonnementsperiode samt eventuelt oprettelsesgebyr direkte ved tilmelding. 
Hver betaling tillægges gældende administrationsgebyr. Kvittering for indmeldelse og abonnementsaftale fremsendes på mail. 


§4. Prisændringer
Prisændringer meddeles pr. mail 30 dage før, prisændringerne træder i kraft.


§5. Opsigelse eller ændring af medlemskab
Medlemskabet kan til enhver tid ændres til anden type og skal ske skriftligt. Ved nedgradering af medlemskab udbetales der ikke evt. difference i pris. Ved opgradering af medlemstype træder den i kraft så snart betalingen er sket fuldt ud.
Medlemskab kan til enhver tid opsiges skriftligt. Opsigelsen skal ske senest 30 dage før udløbet af en igangværende abonnementsperiode. Det vil sige, at eventuelle abonnementsbetalinger, der forfalder inden for 30 dage efter din opsigelse, vil blive opkrævet. Man kan selvfølgelig deltage på normal vis i hele opsigelsesperioden. Enhver ændring skal ske pr. e-mail. E-mailen skal indeholde navn, adresse og medlemsnummer. Udmeldelsen er registreret, når man modtager en kvittering. 

Ved opsigelse af medlemskab skal den personlige chip leveres retur senest 14 dage efter medlemskabets ophør med mindre andet er aftalt og bekræftet skriftligt. Evt. Fragt til returnering står for medlemmets egen regning.


§6. Helbredstilstand og personskade
Al deltagelse sker på eget ansvar. Et medlem er selv ansvarlig for at være i en helbredstilstand, der tillader deltagelse i aktiviteter. 3600marathon kan ikke holdes til ansvar for personskader som følge af ulykke eller andres handlinger, eller mangel på samme.


§7. Udelukkelse af medlem
3600marathon kan til enhver tid - og uden angivelse af grund - afbryde enhver aftale om medlemskab med øjeblikkelig virkning. I så fald tilbagebetales samtlige uudnyttede forudbetalinger. I grove tilfælde af brud på medlemsbetingelserne, som f.eks. doping eller udlån personlig chip, sker der ikke tilbagebetaling af nogen art.


§8. Ændring af medlemsbetingelser
Evt. ændringer meddeles på hjemmesiden 3600marathon min. 30 dage før ændringerne træder i kraft.

Kontakt informationer:

Email: kontakt(A)3600marathon.dk
Tlf. 6016 (OTTE TO) 52
www.3600marathon.com


 

© 2015 by 3600 marathon.

  • Facebook App Icon